Skal dit kød også have gået frit rundt på marken?
-Så køb økologisk lammekød fra Jernløsegården
Salg til både private og engros.
Kødet stammer fra Jernløsegårdens økologiske fårebesætning, hvor dyrevelfærd og kvalitet har en høj prioritering. Jernløsegården ligger i Sdr. Jernløse, ca. 10 km sydvest for Holbæk. Gården ejes af Lars Poulsen og Tove Rasmussen og har været drevet økologisk siden 2000, og kontrolleres mindst en gang om året ved Landbrugsstyrelsens økologikontrol. Til gården er der 20 ha og ca. 50 moderfår.
Fårene og lammene fodres økologisk, og går ude det meste af året med adgang til et stort læhus, der om sommeren giver skygge, om vinteren læ og et tørt leje. Fårene læmmer medio april inde på stald, hvor vi har godt opsyn og kan træde til, hvis der er behov for det. Efter 1-2 uger, når lammene er godt i gang og store nok til at ræven ikke udgør en trussel, kommer de alle på græs, hvor de går sommeren over. Ca. i midten af august, hvor vædderlammene begynder at blive kønsmodne, tages lammene fra fårene og lukkes på gode græsarealer. Lammene slagtes i august – december, efter et godt frit liv på græs.